Vedbæk Garden
Forside > Vedbæk Gardens historie

Vedbæk Gardens historie

 

1958     50 år    2008

Bakken

 

I gennem årene har VG medvirket i en lang række danske film, hvoraf kan nævnes "Far til fire for fuld musik" (1961) og "Ta' lidt sol­skin" (1969).
I musicalen "Anni get your gun" medvirkede VG 50 spilleaftener på teatret 1967.
Endvidere har VG medvirket i pop-gruppen N2's musikvideo, i filmen "Krummerne 2", i morgenflimmer med Bubbers Badekar, i underholdningsprogram­met "Under Uret", i quiz­programmet "Mandagschancen" samt reklamefilm for Anders And & Co, der vistes fra januar 1998. 

Gennem hele VG's levetid har vi haft en vis tilknytning til BAKKEN. Fra helt gamle dage, hvor profes­sor Tribini fik garden til at vandre rundt for lud og koldt vand. Senere blev VG et mere fast indslag i Bak­kens feriefester og endte med at blive husorkester, da Andy overtog feriefesterne efter Tribinis død.  VG spillede hver onsdag hele somme­ren igennem i mange år, samt til åbnin­gen af Cirkusrevyen.
VG er stadig­væk fast indslag hvert år ved Bak­kens åbning og ved Cirkusrevyens præmiere, samt ved en række arran­gementer sommeren igennem
 
 
Vedbæk Gardens tilholdssteder 
 
I starten, 1960, arbejdede VG under særdeles primitive forhold, nemlig i Lars Christensens Tuborg depot, mellem ølkasser. Dernæst i baggården til den nu nedrevne Vedbæk Bio og endelig i selve biograflokalet. I 1961 fik kommunen øjnene åbne for det store arbejde Vedbæk Garden udførte og fik fast tilholdssted på Rundforbiskolen. Her fik VG nogle rum i kælderen samt mulighed for at låne skolens lokaler og lille gymnastiksal. I en lang årrække trænede VG eksersits hver lørdag morgen i Rundforbihallen. Utroligt at det kunne lade sig gøre, men det var nu heller ikke altid, alle var lige friske lørdag morgen, men trænet blev der. Lokalerne på Rundforbiskolen blev VG's egen lille hule, der til sidste var et helt museum med ånder af historier og oplevelser.
Da skolen i 1990-91 skulle lukkes og rives ned, blev en del af den gamle VG-ånd, nok også revet med.   
I 1991 flyttede VG til Mariehøjcen­tret, hvor de fik nogle store flotte nye lokaler og musikrum specielt indrettet til samspil samt en stor gymnastiksal. De nye lokaler blev hurtigt indrettet med billeder og pokaler, så der igen opstod gar­der- ånd. Det er fortsat på MC, at VG holder til og har deres daglige virke, her anno 2006.